KlimaByen i Middelfarts gamle bydel

Skovkvarteret i dag kendt som Pigekvarteret – er et nyere parcelhuskvarter i udkanten af Middelfart.
Skovkvarteret er det højest beliggende område i projektet med Julievej beliggende i kote 40. Området har et markant terrænfald mod den nuværende træningsbane og Stadion, hvorefter terrænet falder i retning af Langedam og havet.

Langedam er i dag en meget smal rende, der løber gennem Kongebroskoven. Afhængig af vejr og årstid er den et lille vandløb eller helt tørlagt. Renden ligger relativt dybt i forhold til det omgivende terræn i skoven og skrænterne ned til renden er stejle.

Ved at bruge Langedam som en del af regnvandshåndteringen får den tilført mere vand. Det har en positiv effekt på dyre- og plantelivet og skaber på samme tid bedre rekreative muligheder i området.

Klimatilpasning i Skovkvarteret

Strategien for området er at udnytte terrænets naturlige fald til at aflede regnvand til Langedam, og videre til Lillebælt. Der bliver afkoblet regnvand fra parcelhusområderne fra den fælles kloak. Hermed søges det meste hverdagsregn i området håndteret lokalt. Ved kraftig regn og ekstremregn er der overløb til tilstødende områder.

I Skovkvarteret omkring Karensvej er der naturpræget, frodig beplantning med inspiration fra den omgivende skov. Der er etableret vejbede med spredte træer, så vejen har et blomstrende og grønt udtryk, der minder om en skovbund.. Vejbedene opsamler hverdagsregnvand, så det kan sive ned i en snoet skovbæk. I en skybrudssituation ledes regnvandet væk via kørebanen.
Alle veje i området er afkoblet fra fælleskloakken, så alt regnvand, der falder på vejene, håndteres på overfladen, enten i render eller regnbede langs med vejene. Fra parcelhusområderne ledes vandet videre til regnbede og Aktivitetsskoven. Herfra ledes vandet til Langedam og herefter ud i Lillebælt.

Allékvarteret består af ældre parcelhuse - typisk muremestervillaer fra årene 1920 -1940.
De private haver i området er store og derfor velegnede til at lave lokale løsninger med nedsivning af overfladevand på egen grund.
Kongebrovej, A. C. Hansens Allé og Vesterløkke Allé udgør primære trafikårer igennem kvarteret. Generelt er vejene i kvarteret bredere end nødvendigt, hvilket giver mulighed for anlæg af regnbede på udvalgte steder.

Klimatilpasning i Allékvarteret

Strategien for området har været at udnytte terrænets naturlige fald til at aflede regnvand til Lillebælt. I villakvarteret søges flest mulige boliger afkoblet for hverdagsregn, således regnvandet håndteres lokalt. Ved kraftig regn og ekstremregn er der overløb til tilstødende områder.
Alle veje er afkoblet fra fælleskloakken ved at der er etableret regnbede langs med vejene. Desuden er vejene udformet sådan, at kørebanetracéet kan bruges til afledning af kraftig og ekstremregn.

I Allékvarteret, omkring A.C. Hansens Allé får alle gaderne flere allétræer, der svarer til det enkelte gadenavn.  Allétræerne kommer til at stå i blomstrende vejbede mellem kørebane og fortov og giver gaderne et frisk og frodigt udtryk. I vejbedene bliver regnvandet opsamlet for derefter at sive ned i smalle lavninger. Vejbedene etableres i hele gadens længde og afbrydes kun af indkørslerne, så det også fremover er let at komme til og fra den enkelte grund. I en skybrudssituation ledes regnvandet væk via kørebanen.

Fra villakvarteret søges regnen ledt i en rende henover Vestre Kirkegård - og herfra via havneområdet ud i Lillebælt.

Bykvarteret består af den nedre del af Adlerhusvej, Skovgade, den gamle bydel og Brogade samt Gl. Havn.

Klimatilpasning i Bykvarteret

Strategien består i at udnytte terrænets naturlige fald til at aflede regnvand til Lillebælt. Omkring Adlerhusvej søges flest mulige boliger afkoblet fra hverdagsregn, således regnvandet håndteres lokalt. Ved kraftig og ekstremregn er der overløb til tilstødende områder.
Gaderne i den historiske bymidte er generelt smalle, og derfor skal regnvandet her håndteres i render frem for regnbede. Hustagene mod gaden er afkoblet fra kloakken ved, at regnvandet herfra ledes direkte til vejen via render.

I Bykvarteret etableres en enkel trugform i midten af Adlerhusvej, Knorregade, Smedegade og Brogade, så regnvandet kan ledes herigennem ligesom det ses i sydeuropæiske bjergbyer. Trugformen bliver dyb nok til, at regnvandet selv i en skybrudssituation kan ledes ned til havnen og videre ud i Lillebælt. For at styrke det historiske kvarters unikke karakter og holde farten nede, er der lagt mørke klinker, hvor der før er asfalt. Fortove i lyse klinker adskilles fra kørebanen af en bred klinke, og en varierende belægning skaber en frizone mellem fortove og husfacader.

På Havnepladsen fortælles historien om vandet med en stor plint, hvis form og størrelse er som det tidligere brohoved. Plintens kanter er opført i egetømmer, og indeholder dels et spejlbassin, hvori der pumpes havvand og dels et stort trædæk til ophold. Her kan både lokale og besøgende nyde den storslåede udsigt ud over bæltet. Den øvrige del af havnepladsen forbliver åben og anvendelig til både parkering og særlige arrangementer.

Strategien har været at aflede regnvand fra de omkringliggende veje og boligområder ned til Aktivitetsskoven med lavninger, som forsinker og renser vandet inden det udledes til Langedam.

På Aktivitetspladsen er det som at befinde sig i et frodigt delta, når det regner. Flere vandveje mødes og samles til en større bæk og i små søer, hvor regnvandet fra Skovkvarteret opsamles og kan sive ned under større skybrud. Mellem søer og bække er der flader til boldspil, leg og bevægelse.

Hvert sted er indrammet af træer, så der dannes lysninger. Lysningerne bliver forbundet af broer, der laves i naturmaterialer. Broerne tilbyder flere forskellige muligheder for leg og bevægelse, så der er større rum til aktivitet på pladsen. I en skybrudssituation vil overskydende regnvand ledes til Postens Rende.