Klimafolkemødet - hele Danmarks Klimafolkemøde i Middelfart

Afstemning ved debat på Klimafolkemødet - fotokreditering Frank Cilius
Afstemning ved debat på Klimafolkemødet 2023

Klimafolkemødet i Middelfart er en årlig begivenhed, som sætter klimaet øverst på dagsordenen torsdag til lørdag i uge 35.

Formålet med Klimafolkemødet er helt enkelt at inspirere til handling – både for beslutningstagere, virksomheder, organisationer og borgere. 

Ambitionen med Klimafolkemødet er at cementere sig som den nationale begivenhed, der for alvor sætter klimaudfordringen på dagsordenen og skaber fælles løsninger. Klimafolkemødet er en non-kommerciel begivenhed, ligesom det er helt gratis at deltage alle dage. Klimafolkemødet har tre ben: Et folkeligt, et politisk og et fagligt.

Det seneste Klimafolkemødemøde i 2024 var den hidtil største udgave, hvor 40.000 gæster lagde vejen forbi Middelfart.

Region Syddanmark og Middelfart Kommune indgik i 2019 en strategisk samarbejdsaftale om at løfte Klimafolkemødet i Middelfart fra at være en lokal begivenhed til at være en national begivenhed. Formålet er at skabe løsninger på klimaudfordringen og inspirere både borgere, beslutningstagere, virksomheder og organisationer til handling.

Klimafolkemødet afholdes sammen med en lang række af arrangører, som bidrager med indhold til årets program.

Klimafolkemødet afholdes i 2025 den 28. til 30. august på KulturØpladsen i Middelfart.

Læs mere om Klimafolkemødet på klimafolkemødet.dk